80-årig løber maratonløb

Finn Kristiansen, mere kendt under navnet Finn Fut, er 81 år (fylder 82 i sept.), men det forhindrer ham ikke i at løbe maratonløb. Løb har været en del af Finns arbejdsliv, for tilnavnet Fut har han fået, fordi han som ansat i Søværnet i sin tid stod for FUT (fysisk uddannelse og træning). Men motionsløb (til fods og på cykel) begyndte Finn først rigtig at interessere sig for efter arbejdslivet, og hans første maraton løb han som 67-årig i 1996. Siden har han løbet 6 maratonløb mere.

finnfut”Skal jeg skrive noget om maratonløb, må det blive en kærlighedserklæring”, skriver Finn Kristiansen. Og videre: Når man er tilpas letsindig og brænder for at afprøve sig selv og for nye udfordringer, så havner man i ”Hovski Snovski” situationer. DET ER LIVET ! Ideen til at løbe Berlin-maraton blev nok født, da jeg så en udsendelse i TV (okt. 1995), hvor 5 unge fortalte om deres løb i Berlin. De deltog for at mindes en afdød kammerat, som skulle have løbet i Berlin; men forinden døde af AIDS. Og endelig fandt jeg ud af, at jeg ikke var færdig med at lave ”manddomsprøver”. Jeg fandt ud af, at alder ikke er en hindring, og at mange gode oplevelser lå og ventede på mig i fremtiden. Jeg spurgte mig selv: Er det ikke netop, når du bare hopper ud, at der sker store ting? Husk, at fugleungen, der forlader sin rede, jo ikke ved, hvad der sker; men den vælger ALDRIG at dø i sin rede! Da jeg som 72-årig løb Prag-maraton, og som 75-årig løb Berlin-maraton i september 2004 og Paris maraton april 2005, var det ikke med ordene ”det bliver den sidste” på læberne. Nej, det var med håbet om, at jeg kunne lege med nogle år endnu. Og det er da også blevet til flere maratonløb siden, senest Rom-maraton i 2009. Her i 2011 har jeg løbet ½-maraton i Holstebro og Berlin, ”Bjergbaskeren” (12 km) ved Silkeborg og lige nu forventer jeg også at deltage i Storåløbet (måske alle 3 distancer) Skiveløbet og Vestjysk ½-maraton. 1. oktober gælder det ½-maraton i Bruxelles. Tiden må vise, om det bliver til flere maraton-løb. Jeg tror det næppe. Jeg vil gerne til Rom-maraton igen, men det bliver nok som hepper. Hvorfor løbe? Der er nok lighed mellem os, som optræder. Om man løber, synger, spiller skuespil, ja så bliver man i egen forestilling midtpunkt for en samling mennesker. Mennesker/tilskuere der kan finde på at klappe eller give andre former for bifald. I tankerne er også vennerne fra løberiet. Det dejlige liv, som tillader Finn at være med, er jeg selvfølgelig taknemmelig for. En ikke-tilfredsstillende tid får mig ikke til at tro/håbe, at det bliver bedre næste år; men måske snarere, at jeg kan nok ”lege med” endnu én gang! Til målstregen siger jeg: ”På gensyn!”. Det fysiske: Jeg kan ikke presse mig, så jeg selv føler at en uheldig grænse overskrides. Jeg har i øvrigt en god læge, der interesserer sig meget for mit helbred og ”mine udskejelser”. Min overgang fra kulhyd- rat- til fedtforbrænding (”muren”) er ikke mærkbar. Træningen SKAL være sjov! Og det er den! Ellers ”gik” det ikke. Men selvfølgelig protesterer benene somme tider; men så skal det psykiske slås til. Hvis træningen ikke bliver passet og har været tilstræk-kelig hård; – så bliver motionsløbene ikke fornøjelsesture. I hovedet skal alle gode resultater og oplevel-ser gives ”fri bane” under løb. Derved kan jeg ignorere benenes bøn om hvile! P.S. At løbe er jo blot at læne sig forover, og før man falder skynde sig at flytte fødderne. Følelser: Følelser er det svært at skrive om; men jeg vil prøve at fatte mig i korthed – og være 100 % subjektiv. Da jeg i Rom-maraton løb rundt om Colosseum og havde 500 meter igen ”svævede” jeg, selv om jeg havde været undervejs i 7 t. Det er jo alligevel en sejr at gennemføre. Når jeg optræder føler jeg mig velforberedt – jeg føler, at jeg på mit niveau ER GOD. Jeg sætter mig mål – og jeg når dem – næsten! Det er altså ikke bare ved passage af en mållinje, der scores en sejr, det er i nogen grad også en sejr at være med. På sin vis føler jeg mig jævnbyrdig med alle de andre. Alderen taget i betragtning kan det undre, at jeg hurtigere er ovre en maraton end mange af de meget hurtige – de unge og de midaldrende! ”At vove er at miste fodfæste for en tid; ikke at vove er at miste sig selv!” (citat Søren Kirkegård Finn Kristiansen Finn løber Vestjysk ½maraton HER KAN DU KLIKKE DIG IND PÅ FINNS DAGBOGSNOTATER FRA HANS 7 MARATONLØB

Skriv et svar